Bebras Challenge 2025

Bebras Weeks i uge 45-47 (10.-28. november) i 2025

Tilmelding til årets konkurrence åbner mandag, den 3. november 2025, hvorfra man kan oprette hold og elever til konkurrencen, som er åben fra mandag, den 10. november 2025.

Det er GRATIS for alle skoler at deltage Bæveren – Bebras Challenge. Tilmeld din klasse (5.-6. klasse) og deltag i konkurrencen på et selvvalgt tidspunkt frem til den 28. november 2025. Konkurrencen afvikles online og varer 45 minutter.

Godkendelse af dataaftale og tilmelding til Bebras Challenge er åben frem til sidste dag i Bebras Week(s) fredag, den 28. november 2025. Se under menupunkterne DATAAFTALE og TILMELDING.

Præsentation af Bæveren

Bæveren (Bebras Challenge) er en international konkurrence med opgaver, der indeholder elementer af teknologiforståelse med særligt fokus på informatics og computationel thinking samt strategier til problemløsning.Konkurrencen afvikles i Danmark for 5.-6. klasse på niveauet Benjamin. Opgaverne i konkurrencen vil være på dansk. Se eksempler på opgaver nederst på siden samt under menupunkterne MATERIALER og TRÆNING.

I Danmark afholder vi for anden gang konkurrencen i Bebras Week(s). Konkurrencen er online og består delvis af interaktive opgaver med drag and drop samt multiple choice. Opgaverne i Bebras Challenge er sammensat af anderledes, interessante og sjove opgaver, der har til formål at styrke elevernes kompetencer i problemløsning på forskellige måder.

Konkurrencen hedder Bebras Challenge, idet bebras betyder bæver på litauisk. Det var netop i Litauen, at konkurrencen blev afholdt for første gang i 2004. Bebras Challenge er nu verdensomspændende med deltagelse af ca. 4 millioner elever fra ca. 85 lande.

Link til den internationale hjemmeside: https://www.bebras.org/

Bæverens Nyhedsbrev

Modtag nyheder fra Bæveren direkte i din indbakke

Navn

Eksempel på Bæveropgave: